Uanset hvilke medier du bruger til at formidle dit budskab, er det vigtigt, at det fremstår klart, troværdigt og ikke mindst relevant for målgruppen. Der er stor forskel på, hvordan det samme budskab skal formidles til forskellige målgrupper. Ligesom formen skal passe til det enkelte medie i stil og tone.
En tekst fra Drømmefabrikken er altid tilpasset målgruppen, mediet og ikke mindst virksomhedens kommunikationsstrategi, for uanset om du udsender en pressemeddelelse, et nyhedsbrev eller et salgsbrev, skal der være en rød tråd i tingene.
I Drømmefabrikken har vi den knowhow om forbrugeradfærd og forretningsforståelse, der skal til for at få strategi og tekst flettet sammen på en relevant og elegant måde.
Tekstforfatning med strategi kan fx bruges til pressemeddelelser, nyhedsbreve, salgsbreve, brochurer, opdatering af sociale medier, testimonials til hjemmesiden, referenceblade til prækvalifikationer, forretningsplaner, CSR-profil, tilbud og udbudsmaterialer.
Drømmefabrikken udarbejder CSR-strategier og -profiler for virksomheder. Ifølge Selskabsloven har Danmarks 1.100 største virksomheder nu pligt til at oplyse i regnskabet, hvordan de forholder sig til CSR. Men også for mindre virksomheder er der god mening i at få udarbejdet en profil. Mange bliver faktisk positivt overrasket over, at de gør det meste rigtigt allerede, så opgaven i virkeligheden mest er en kommunikationsopgave. For virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er det særlig vigtigt at have en CSR-profil, da man i flere og flere udbud ser, at prisen vægter helt ned til 60 % af valggrundlaget, mens fx miljøforanstaltninger og virksomhedens elevpolitik vægtes højt. Så er det jo pokkers ærgerligt at tabe en sag, hvis man gør tingene rigtigt, men bare ikke formår at få det kommunikeret i udbudsmateriale, på hjemmeside m.m.
I Drømmefabrikken mener vi, at alle virksomheder, små som store, bør have en CSR-profil, og derfor var vi naturligvis også blandt de første, der takkede ja til at indgå i en CSR-arbejdsgruppe i Ringsted Erhvervsforum.