Lej en marketingchef og betal efter behov

Hvis du skal have en marketingchef med bred erfaring og de rigtige eksaminer, kommer du af med mindst 60.000 kr. om måneden jf. Djøfs lønstatistik. Det er bare ikke alle virksomheder, der har en størrelse, der berettiger til denne udgift. Resultatet er ofte, at marketingindsatsen varetages halvhjertet af en tilfældig medarbejder eller tager alt for meget af direktørens tid. Sådan behøver det ikke at være. Også mindre virksomheder er bedst tjent med at trække på en ekspert i markedsføring, ligesom det gælder for virksomhedens økonomiske og juridiske rådgivere. Drømmefabrikken kan tilbyde dig at leje en marketingschef efter behov.

Fast samarbejdsforhold

I et fast samarbejdsforhold vil din lejede marketingchef ideelt set ikke fungere i et leverandørforhold, men som en person, der varetager virksomhedens markedsføringsmæssige interesser, fuldstændig som en ansat. Et samarbejde ville typisk starte med, at der udarbejdes en marketingplan for et år. Herefter gives der hjælp til at føre de vedtagne strategier og koncepter ud i livet ved at være virksomhedens kontakt til trykkerier, media mv. Din lejede marketingchef fungerer altid som ”firmaets mand”, der forhandler de bedst mulige vilkår hjem til virksomheden. En samarbejdsaftale betyder, at din marketingchef følger virksomhedens udvikling, holder øje med konkurrenterne og markedet og løbende kommer med forslag til initiativer.

Afgrænset projekt

Opgaven kan også afgrænses til et konkret projekt, der skal gennemføres. Et eksempel kunne være at styre processen omkring design af et nyt logo, og få det registreret og implementeret på alt fra tryksager og website til firmabiler og kuglepenne. Eller fx at være virksomhedens ankermand i at få ajourført alt indhold fra en hjemmeside og få det overført til et nyt webdesign.

Prisniveau

På københavnske bureauer koster en kreativ chef, en strategisk planer og en projektleder alle mellem 1.500 og 2.000 kr. i timen. I Drømmefabrikken kan vi tilbyde samme ydelse fra én og samme person til 850 kr. i timen ekskl. moms. (Tænk hvad det også sparer i møder og misforståelser ...) Et samarbejde som dette bygger på gensidig tillid og god kemi, så jeg foreslår, at vi til en start tager en snak om din virksomheds udfordringer, ganske uforpligtende og gratis.

Kontakt Helle Lundsgaard direkte på tlf. 51 20 91 77.